Er du træt af at se på din terrasse med flisepest, og overvejer du at forny den?

Terrassen med alle sine pletter ser trist og forsømmet ud. Du har renset den en del gange, og det ser ud som om pesten kommer hurtigere tilbage for hver gang. Måske har du gjort terrassen ren med højtryksrenser, som jeg ikke anbefaler til rengøring af betonsten og fliser, det bliver belægningen desværre kun værre af med tiden.

En ny terrasse lagt af vedligeholdelsesfri fliser er en drøm som mange har. Vedligeholdelsesfri er nok svært, der kan jo også gro ukrudt på asfalt! Og faldende efterårsløv forsvinder ikke af sig selv… MEN med det rigtige design og materialevalg kan vi komme meget tæt på en vedligeholdelsesfri, i hvert fald en vedligeholdelsesnem terrasse.

Jeg synes at den mest vedligeholdelsesfri belægning på marked i øjeblikket er keramiske fliser. Keramiske fliser ligner din fliser i køkkenet eller badeværelset. Jeg skriver med vilje LIGNER… Udendørs keramiske fliser har en anden, mere grov, skridsikker overflade og er tykkere end de indendørs fliser. De er meget behageligt at gå på med bare fødder – ikke skarpe, og nemme at gøre rent hvis man spilder rødvin, olie eller andet.

Jeg har i en del år fået lov i flere forskellige haver at arbejde med disse fliser og er stadig begejstret for dem. Fliserne kan købes i mange forskellige farver og ’look’, samt større størrelser som 45 x 90 cm, 80 x 80 cm, 60 x 120 cm og mange flere. Hos Flisehaven i Grejs, tæt ved Vejle, har de en flot udstilling af indendørs og udendørs keramiske fliser. En stor del af fliserne er anvendt i udstillingshaver, som jeg har været med til at planlægge. Du kan læse mere om de gode egenskaber af keramiske fliser og mange andre fliser på Flisehavens hjemmeside.


Andre muligheder i materialevalg er der selvfølgelig også naturstensfliser, teglklinker, betonfliser og de billige herregårdssten m.m. Kombinationer af materialerne er også en mulighed. Der er kun fantasien som sætter grænser, og selvfølgelig dit budget! Desværre gælder det også for belægning: pris og kvalitet hænger sammen …
Lad os tage en snak om dine ønsker, så vi kan finde den bedste løsning til din terrasse! Kontakt mig nu, og vi får planlagt et havebesøg fyldt med inspiration og muligheder til din ønskede terrasse.

Discover more from SMJ Havedesign

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading