Hej Sjouke
Ved mødet hos os oplevede vi, at du var særdeles god til at lytte og spørge ind til vores ønsker og krav til en evt. ny have. Spørgsmål såsom, ønsker I at sidde og kigge ud på en terrasse blot bestående af fliser, eller må der også godt være noget kønt at se på. Det er også vores oplevelse, at du ret hurtigt dannede dig et indtryk af, hvem vi var, og hvor vi gerne ville hen.
Efter mødet, og i ventetiden indtil haveplanen kom, kunne vi alligevel ikke lade være med at tænke på, om det nu ville være pengene værd, men da vi så resultatet, var vi ikke længere i tvivl. Vi er vilde med planen, og du har i den grad ramt plet i forhold til ønsker, stil, funktion og anvendelse.
Herudover er du du en yderst sympatisk person med en god portion humor. Alt i alt en virkelig god oplevelse.
Henning og Edel, Give