Hvordan kan man sætte planterne sammen?

Der findes mange forskellige muligheder for, hvordan man indretter sin have og blomsterbede. Der er mange planter at vælge imellem, som tilhører hver for sig en plantegruppe f.eks. buske, træer, stauder, men man kan også dele dem op i løvfaldende og stedsegrønne planter, dvs. den ene plantegruppe taber bladene om vinteren, og til forår dannes der nye blade, og den anden gruppe beholder sine grønne blade hele året igennem.

At vælge f.eks. farvepaletten til haven er lige som at vælge farver til materialerne og møbler til sin stue eller køkkenet, det skal passe til dig som bruger det rum. Det er vigtigt at man kan se sig selv (og familien) afspejlet i planternes valg.

Indretter man sit bed efter udpegede farver, kan det f.eks. være kombinationen af forskellige pastelfarver, et bed i varme farver eller det lidt mere klassiske bed med hvide blomster og mange stedsegrønne planter. Det kan også være, at du elsker alle farver og vil plante et bed med “knald” på.

Hvis du ønsker et stedsegrønt “look”, dvs at planterne er grønne hele året, til dit bed, så er det kun en mindre del af stauderne, som har den egenskab, men der en del surbundsplanter og mange andre buske, fra de hel små til nogle som kan blive kæmpestore, at vælge mellem.

Det kan være at du har i dig et ønske om at være (delvis) selv forsynede… Der findes mange spiselige blomster og urter ud over de mere almindelige frugter og grøntsager. Spiselige planter til både skyggefulde- og solrige steder.

Måske er du plantesamler, eller som en foredragsholder fra Storbritannien til CPH Garden 2017 sagde: en “planteholiker”, dvs at du kan genkende dig i at blive fristet og købe kun et eller få eksemplarer med hjem, og nok skal finde et sted til at plante den nye fund…

Lægger du vægt på at øge biodiversiteten og vil du tiltrække dyr som fugle, bier, sommerfugle, pindsvin m.m. til din have? Så er der mange planter at vælge mellem, som f.eks. er vært for disse dyr, giver føde, beskytter dem mod andre dyr og giver plads til at gå i vinterhi.

Skal haven byde på nogle oplevelse hele året og kunne f.eks. overraske dig:

  • i foråret med alle blomsterløgene som pibler frem, og hvor haven eksploderer i vækst, når den første varme kommer eller duften af en nyudsprunget syren?
  • om sommeren med et flot træ som giver dig skygge på en varm dag, byder på blomster som du kan plukke buketter af, eller de flotte sommerfugle som sværmer
  • om efteråret med de mest fantastiske farveskifte af blade og stængler?
  • om vinteren med en flot blomst, fugle i haven eller i tiden med frost, flotte frøstande med rimfrost på?

Prøv at finde ud af hvad du sætter vægt på angående din planter og deres egenskaber i haven. Saml f.eks. billeder fra haver på nettet, i blade eller fra haver som du kørte forbi/har besøgt for at finde ud af, hvad du kan lide af farver, bestemte planter m.m. Udarbejd evt. en liste med yndlingsplanter m.m.

Være dog også realistisk … Hvis du f.eks. drømmer om at gå ud i haven og hente frisk salat, frugt og urter, så kræver det også en indsats i form at få det salat sået og holdt det fri for ukrudt, frugtbuske og træer skal beskæres en gang imellem osv. Hvis du er en plantesamler, kræver det også at holde planterne lidt adskilt fra hinanden, ellers er der nogle arter som “overvokser” de andre hurtigt…

Jeg vil gerne hjælpe dig videre med at sætte de rigtige planter sammen, sådan at dine ønsker og behov, samt planternes krav om lysforhold m.m. resulterer i et flot, færdigt resultat i dit grønne uderum. Hvordan det kan foregå, kan du læse her eller du kan kontakte mig direkte.

Published by

Sjouke M. J. S.

Jeg hedder Sjouke Segers, er født i Holland og uddannet som blomsterbinder, anlægsgartner og havearkitekt. I året 2005 stiftede jeg SMJ Havedesign og i dag har jeg et spændende arbejde, med speciale i indretningen af private haver, hvor jeg hjælper andre med at udleve deres havedrømme.