Vi har haft alt muligt slags vejr de sidste stykke tid, sol, regn, frost og sne, men hvis du ikke allerede har været i gang i haven, kan du gøre det snart. Det er mange ting som man kan lave, selvom vi har det skiftende vejr.
Få fjernet ukrudt og alger af terrassen, men lad være at bruge en højtryksrenser på dine betonbelægninger, det ødelægger overflade af fliserne. Naturstensfliser og keramiske fliser har en hel anden struktur og overflade end betonfliser. Den overflade gør, at du godt kan komme i gang med højtryksrenser. Det skader jo ikke dem.
Bagefter kan du gøre dit havemøbelsæt rent. Det er jo kun en uge til at det bliver sommertid, og så sætter vi havemøblerne frem – og uret frem. Så er din terrasse (næsten) klar til de solrige dage.




Jeg synes, at det er så dejligt at sætte sig ud på terrassen med en tyk trøje på og med en kop kaffe i hånden og nyde forårssolen …
I planteskolerne omkring findes der mange lækre forårsbebudere til krukker på terrasserne eller ved hoveddøren. De næste uger er generelt et godt plantetidspunkt (dog ikke når der er frost). Men husk nu, at solen skinner på krukkernes side, maske varmer den ikke så meget, som når det er højsommer, men solen er med til at jorden i en krukke hurtigere tørrer ud en jorden i et bed i terrasseniveauet. Krukker kræver mere pasning end bede i jordniveau. En stor krukke med plads til en mængde jord og lecasten er dog nemmere at passe end en lille lerkrukke.
Læs mere om krukker i haven i en af min tidligere blogs.
Published by