Haven som “visitkort” 

 

Forhaven og facaden er det første indtryk, når besøgende ankommer. Det er varemærket for beboerne i huset, kort sagt: “husets visitkort”.  En dag var jeg inviteret af en anlægsgartner til at komme med ud og besøge en af hendes kunder i det vestjyske.

“En forhave med god plads til parkering, den skal være indbydende, og det store stedsegrønne træ skal beholdes”, sådan lød ønskesedlen.

Jeg spurgte bl.a. ind til belægning, om de havde nogle ønsker vedrørende størrelse på fliser m.m., om de kunne lide små sten i form af grus eller skærver. Jeg kunne se, at forhaven gav adgang til to døre, jeg ville gerne have svar på, hvilken af de to skulle fremhæves, så det er tydeligt, hvilken dør gæsterne skal bruges.
tegning-11

På tegnebræt kom der nogle diagonale linjer frem

Kvadratiske betonfliser i lysegrå nuance former basen af belægning. De suppleres med mørkegrå betonkantsten og en mørkegrå betontrappe. Indkørslen brydes, ud over de mørke kanter, med nogle diagonale linjer. Diagonaler giver i dette design god plads mellem bedene til at stige ind og ud af bilen. Planterne i bedene giver liv og skærmer indkørslen lidt af fraindgangspartiet og siddepladsen under udhænget.

De stedsegrønne planter og bunddække er sammen med betontrappen blikfanget i haven, sammen gør de forhaven spændende og i god balance med omgivelserne.

Der kan holde to biler mere på egen grund på højre side af haven foran det eksisterende stakit. Fortovet og trappen giver en hurtig og bred adgang fra p-pladsen til hoveddøren.