Stauder og især prydgræsser er plantegrupper, som er blevet meget mere populære de sidste år. De har mange gode egenskaber, både til private haver og til offentlige områder som f.eks. omkring sygehuse, som “grønt” i gågader, rundkørsler og parker.

Der er mange stauder, som er meget gode til bunddække. Dvs. at de breder sig og dækker jorden til som et tæppe, hvis man planter dem efter det anbefalede antal pr. m2. De fleste buske derimod vokser opad og dækker ikke jorden. Steder hvor der er sort jord, har ukrudt nemmere ved at spire… Så en stor del af stauderne er med til at holde ukrudt nede, det lyder godt ikke?

Mange af mine kunder vil gerne have, at der findes blomster i deres have hele året rundt. Også der kan stauderne altså noget. Tænk f.eks. på de flotte juleroser fra Helleborus familien, som har de flotteste blomster omkring jul. Nogle ligner jo et helt maleri! Storkenæb er en meget kendt staudefamilie. En del af dem begynder at blomstre i maj eller juni og forsætter helt indtil oktober. Det er lige så lang tid som sommerblomster … men storkenæb (Geranium på latin) er jo som sagt en staude, og de kommer år efter år, man skal kun købe dem 1 gang og plante dem 1 gang …

Har du lagt mærke til de store mængder af insekter, der sværmer omkring stauder? Har du set, at mange stauder tiltrækker sommerfugle? Så kan du vel nok også regne ud, at et staudebed øger biodiversiteten i haven i forhold til en græsplæne…

Det kan være at du er en af dem, som tror på, at stauder kræver en masse arbejde. Men det er meget afhængig af ens forventninger til et (blomster)bed. Hvis man føler, at der ikke må være en eneste afblomstret blomst i bedet, at det skal se “tjekket” ud, så skal man i gang med saksen hele tiden mellem stauderne, de fleste blomstrer jo flittigt, og så kræver det noget. Det er den samme type have-ejer som ofte også vil have klippet stauderne ned inden vinteren kommer, så haven er “klar”.

Der er flere og flere, som synes, at de afblomstrede blomster hører til i årstidens skift i bedet, ligesom de flotte efterårsfarver af planternes blade og stængler hører til. Efterfølgende oplever man forfald af planterne, når de visner ned. Der findes en del stauder og græsser, som stadig har en høj værdi i strukturen i bedet efter blomstring og langt hen i vinteren. En gang rimfrost på de stive græsser eller på de farveløse kugler af mandstro og kugletidsel, ser spektakulært ud. Om foråret klipper man gamle rester ned og river eller fejer alt det gamle væk, og vupti, så pibler stauderne og græsserne bare frem igen.

Du skal huske, at de gamle planterester beskytter planterne mod frost og giver beskyttede steder til insekter, pindsvin m.m. Stauder og prydgræsser er ikke kun plantegrupper, hvor alle planter visner ned om vinteren, der findes også stauder som bliver ved med at være grønne hele vinteren, altså stedsegrønne stauder og ligesådan med nogle prydgræsser. En kombination af stedsegrønne planter og planter som visner ned virker ofte godt.

Har du brug for kyndig vejledning og hjælp ved valget af beplantning til din haven kan du kontakte mig på 23 43 18 48 eller skriv en besked.